Vippebræt

kr. 179,-

Øvelser med vippebræt

Et af de vigtige formål med at bruge et vippebræt er, at forbedre vores fornuft og bevidsthed om placeringen af vores kropsdele...


Øvelse nr. 1


Udgangsstilling:
Stå med begge ben godt placeret på vippebrættet.

Bevægelsen:
Kør kanten af vippebrættet rundt på jorden og tilstræb efter, at kanten på vippebrættet ikke på noget tidspunkt slipper jorden. Det er vigtigt, at du kommer hele vejen rundt, så roligt og kontrolleret som muligt. Det er meget svært i starten – det vil du hurtigt finde ud af...! Du skal først køre i den ene retning et stykke tid og derefter skal du skifte retning.

OBS:
Hold fokus på, at det er dig der bevæger vippebrættet rundt og ikke vippebrættet der bevæger dig rundt.


Øvelse nr. 2


Udgangsstilling:
Du skal stå med fødderne nogenlunde parallelt på vippebrættet.

Bevægelsen:
Du skal nu vippe lige frem og tilbage og prøv at kontrollere bevægelsen, så vippebrættet ikke rammer gulvet. Samme øvelse kan udføres, hvor du vipper vippebrættet fra side til side i stedet for frem og tilbage. Når du føler du har bedre styr på vippebrættet, kan du prøve at stå så bredt som muligt på vippebrættet. Dvs., at du skal balancere på kuglen, uden at kanten af vippebrættet rører jorden. Stå så længe du kan.


Øvelse nr. 3


Udgangsstilling:
Du skal træde langsomt og forsigtigt op på vippebrættet med den ene fod. Støt dig til en væg hvis det er nødvendigt.

Bevægelsen:
Træk vejret roligt når du balancere i denne stående stilling i 15-30 sekunder. Prøv gradvist at arbejde dig op til, at holde denne position på vippebrættet i 1-3 minutter. Når du er færdig på den ene fod, skifter du stille og roligt over til den anden.

Gør vippebræt øvelsen sværere:
Efterhånden som du bliver bedre, så prøv at løfte armene højere. Jo højere dine arme er ophævet (såsom ved siden af dine ører), jo mere udfordrende bliver øvelsen.

OBS:
Prøv at holde dine ben lige og din ryg ret på alle tidspunkter. Du må ikke låse dine knæ og husk at spænde godt op i dine mavemuskler.